Exploring the Depths of the Book of Psalms

Og det er poesi, som anvender forskellige greb. Både inden for lyrikken, for digtning, poesi og meget andet. Sådan i runde tal, så har vi 73 salmer, som kong David har skrevet. Vi har 12 af aser, 12 af koresønnerne, og så er der andre forfatter til salmer. Moses, kong Salomo, andre og også nogle, som er helt uden forfatter adressat på. For eksempel salme 1, hvor den bliver typisk tilskrevet David, men reelt set ved vi det ikke på samme måde som med meget af det andet. [00:00:55]

Når vi taler typer af salmer, så kan man inddele det på lidt forskellige måder. Det her er en, hvor man tager udgangspunkt i de temaer, som de forskellige salmer rummer. Vi har visdomssalmer, altså salmer, som indeholder noget læring, instruks, visdom, som vi kan blive kloge på. For eksempel salme 1. Vi har messias - eller kongesalmer. Salmer, som enten taler om den nuværende konge, eller den konge, som skal komme en dag. Jesus, som vi kigger tilbage mod, men som på det her tidspunkt, man ventede på, og som man også har profetiske salmer om. [00:03:42]

Og så bare for at gøre lidt mere reklame for den her bøn, for den her bog af Bonhoeffer, ja, så giver han sådan den lille udfordring, og siger, hvis det stod til os selv, så vil de flest af os kun bede den bøn, I fader vores, der hedder, i dag, vores daglige bød, men Jesus lærer altså at bede hele fader over. Og på samme måde med salmernes bog, det tages igennem det hele paletten af bønsliv, med tanke på, at en dimension i bøn, det er at finde vejen til Gud, træde ind frem foran Gud, og ind i det, det at benytte salmernes bog, egentlig også at lade Gud give os ord, lade Gud forme vores bøn, lade Gud præge vores bøn, og sige, hvad sker der, hvis jeg beder en bøn, som den, vi skal i gang med i dag? [00:10:08]

Hvad sker der, hvis jeg beder de bønder, som omhandler plage og ledelse, skyld og tilgivelse, tillid til Gud, pris til Gud, tak til Gud over et skabeværket og meget andet, hvordan vil det forme os? Og der skriver Bonhoeffer i den her bog, når man kun læser i den ær til, altså salmernes bog, bliver disse bønder for overmægtige i tanke og kraft for os, så vi igen og igen foretrækker lettere kost. Men den, der alvorligt og regelmæssigt er begyndt at bede salmerne, han vil snart gøre med den anden lettere bøn, som Luther siger, afskede sin egen andægtige lille bøn og sige, nej, det er ikke den saft, kraft, brand og ild, som jeg finder i salmerne, jeg synes, det smager for koldt og for hårdt. [00:10:47]

Salmerne, de sætter ord på mange ting, som vi ellers ikke ville, som vi ellers selv ville skulle kæmpe med at sætte ord på. En bøn, som i salmetor 40, til næste gang, vi er sammen, som en jordskrige efter vand, sådan længes jeg, sådan tørster jeg efter dig. Som den her, at give udtryk for vores længsel efter Gud, og så som den salme fortsætter, kommer der sådan et lille omkred. Min sjæl, hvorfor skælper du i mig? Jeg skal takke ham på ny, min fredelse og min Gud. Hvorfor skælper du i mig? Ja, det skal nok komme igen, hvor salmen, jeg mener, det er David, der har skrevet den salme, hvor han tager os med ind og giver os den her vidsthed om, lad roen sænge sig over. [00:12:24]

Og nu tænker jeg, at vi kommer til salmer 1, og jeg kunne godt tænke mig at læse den først. Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på sønderers vej og ikke sidder blandt spotterer, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat. Han er som et træ, der er plantet ved bækken. Det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham. Sådan går det ikke, de ugudelige. De er som agner, der bræses bort af vinden. Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, sønder ikke i retfærdiges forsamling. Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde. [00:13:14]

Den her salme rummer ligesom to livsgrundlag. Den rummer to paralleller. Den rummer lykkelig den, som ikke vandrer efter de ugudeliges runde osv. Han er som et træ, der er plantet ved bækken. Herren kender de retfærdiges vej, slutter den af med. Og så på den anden side, der har vi de ugudelige sønder og spotter, som er som agner i vinden. Og deres vej går til grunde. Det er sådan de to paralleller, som sættes op i den her salme. [00:14:03]

Det er salig, at de, som har sin glæde, det er Herrens lov. Og grunder over på Hans lov dag og nat. Og loven her, det er både det, som man ville kunne forstå som det gamle testamente. loven af de fem mosesbøger. Men det indebærer også en Guds instruks til os. Altså at have sin glæde ved det, som Gud ønsker for os. Kunne man ganske enkelt også oversætte det med. Og jeg tænker, at de to ting går hånd i hånd, fordi de kan ikke skældes af. Og som grunder over det. Meditere over det. Lad sin ro falde over det. [00:15:40]

Og når man på det her tidspunkt skulle meditere over noget, ja, så gjorde man det ved, at man læste det højt. Så det er ikke den moderne form for meditation, som først ligger i det her ord, hvor man skal være stille, og som man kender i alle mulige afskyldninger. Men det er et udtryk for, at man læser det op, læser det højt for en, og lader ordene få den tyngde og den vægt, som de har. Og det er det, som det saglige liv, det lykkelige liv er kendetegnet ved. [00:16:36]

Og jeg tænker, det egentlig er et meget godt billede også at give os selv at sige, at vi rykker os selv op med rode, og vi planter os selv i bækken. ved bækken ved Guds livgivende valg, når vi lader det her være livsgrønning for os. Når vi tager os tid til at grunde over det, som Gud vil os. Når vi lytter til det. Og så bliver der brugt tre ting, som kendetegner det. Det bærer frugt til rette tid. Det visner ikke. Og alt, hvad han eller det gør, lykkes. Eller, alternativt, trives. [00:17:44]

Når Gud kommer med sit livgivende valg, så må vi bære frugt. Vi må lade ham forny os, forvandle os, sådan at vi bærer den her frugt. Og der kunne man tænke ind i åndens rugter, kærlighed, glæde, mildhed, fred, venlighed, tålmodighed, blandt andet. Den her fornyelse, som sker, det er grundlag, at vi må stå op hver dag og vide os elske, vide os tilgivet. Som at møde verden med, det er udgangspunkt. Tror jeg giver en ballast, som vi netop kan sige, det visner ikke. [00:19:21]

Og når vi taler om at lykkes og trives, så kan man godt få tanken, at det er en nem kur, en nem formular til, at alt hvad vi overhovedet gør, det går godt. Men hvis vi i stedet for vender den rundt og siger, at det som Gud gør i vores liv, det er løs. Når Gud fører os igennem livet med sit store mål for øje, så holder han os fast igennem den. Den modstandskraft, den kommer fra ham. [00:20:30]